Herunder kan du tage vores test, baseret på diagnosekriterierne i DSM V.
Testresultatet vil indikere hvordan dine spillevaner kan diagnosticeres.

Diagnoseforklaring:
UPROBLEMATISK/
SOCIAL SPILLER:

Den uproblematiske spiller har et fornuftigt forhold til spil og bruger ikke meget tid/penge på det.
Hvis der spilles regelmæssigt kan det f. eks være en fast lottokupon, en aften på kasino med venner, et favorithold i superligaen eller et par tyvere i en tilfældig spilleautomat.
RISIKOSPILLER:

Risikospilleren har udviklet et forhold til spillet, som er blevet mere struktureret. Nu er der tale om et egentligt spillemønster, hvor der bruges tid på at planlægge spillet. Risikospilleren har nok prøvet at få gevinster og er måske optaget af tanken om den store gevinst. Ind i mellem satses der større beløb, uden store negative konsekvenser. Spillet fylder mere, men forstyrrer ikke spillerens liv, og må betragtes som værende på hobbyplan.
PROBLEMSPILLER:

Problemspilleren bruger mere tid, og flere penge, på at spille og går meget op i at udtænke den sikre gevinststrategi – og ideen om at kunne ”lure systemet”
Problemspilleren sætter ikke økonomi og familie over styr, men kan presse økonomien til grænsen, og nogle gange over grænsen.
De nærmeste pårørende vil måske lægge mærke til, at spilleren begynder at isolere sig og går ekstraordinært op i resultater. De oplever måske udsving i spillerens humør, alt efter om der vindes eller tabes. .
SPILLEAFHÆNGIG / LUDOMAN:

For ludomanen er spillet blevet en altdominerende aktivitet. Tit tilsidesættes familie, job, venner og tidligere aktiviteter. Ludomanen vil være optaget af at vinde det tabte tilbage og satser mere, end der er råd til at tabe. Underskuddet vokser, og spilleren opbygger tit gæld. Spillet er ude af kontrol og konsekvenserne bliver uoverskuelige. Ludomanen oplever ofte et stort pres og får det psykisk dårligt, eventuelt også fysisk.